(Una stella)
di Emanuele Battista
Ce cùnde ngìeie le stèdde,
fàscene le cuèrne mbàcce e o cuèdde
"Màà, ma chidde punde de lùsce biànghe
ce so? Ji de vedelle ma me stanghe"
"Chidde so l'àneme de le muèrte barìse,
ca bbuène pe lòre jonne sciùte o Paravìse"
Jì da pecenunne nge so sèmme credùte,
pure acquànne so fatte grànne e so capesciùte.
Chedda stòrie pure ca non jève vére
ditte da tè jève pròbbie sengère
e da quànne ngìeie se volàte
non me la so chiù scherdàte.
E adachsì, ògne sère, che l'ècchie te veng'a cerca
pe stànzjieme che tè, nu pìcch' a ragiona.
Tu me sa da cudd'aijùte e la pasce,
ca sole nu core de mà^mme jè capàsce.
Tutte le sere tra mille e chiù stèdde,
chèdda tò jè sèmme la chiù bèdde.